OM OS:
Vi er en familie på 5, dvs. 2 voksne og 3 børn.
Familien består af Jan 44 år (dataingeniør/systemspecialist ved Unik Systemdesign), Pernille 42 år (operationssygeplejerske på Ortopædkirurgisk Operationsafdeling på Vejle Sygehus), Mathias 19 år, Nathalie 18 år og Julie 11 år. Derudover kattene og guldfiskene...
Vi bor i hus i et roligt kvarter i Vejle. Vi er alle meget glade for katte, og har gennem årene haft nogle stykker.
I 2007 opstartede vi et "miniopdræt" af maine coon katte.
Vi har tre maine coon katte, hankatten Batman, hunkatten Whitney og deres hankilling Gryffindor (fra 2008).
Gryffindor, er  vores datter Nathalies kat.
Kattene fungerer godt sammen. De nyder hinandens selskab, både når der leges og hygges. De er meget sociale og deltager helst i alt i huset. De kan absolut ikke lide lukkede døre, og spørger pænt om de må komme ind ved at bruge poterne på døren eller mijave højt!
Selv om vi har planer om avl, så er kattene også vores alles "kælemisser".
Gennem årene har vi haft flere andre katte, men ingen ægte racekatte. Vores første kat hed Panda, og var en huskat. Vores første "barn". Den blev omkr.12 år. Det er Panda vores katteri er opkaldt efter. Herudover har vi haft huskattene Tiger, Miko (begge forsvandt pludseligt), Chilli (måtte aflives pga dårlige nerver), Lilo, som var Chillis killing blev kørt ned. Desuden havde vi Jasmin, som var en maine coon hunkat, uden stamtavle, den blev også påkørt...Så selv om vi bor i et roligt kvarter, er det alligevel et farligt sted for kattene at færdes frit. Vi besluttede derfor, at hvis vi skulle have flere katte, så skulle de kun være indekatte, med adgang til lukket indhegning i haven. Så da vi fik Batman og Whitney gik vi straks i gang med at bygge en løbegård, som de nu er meget glade for. De har enda fået en guldfiskedam i deres indhegning.